Begyndere

10363952_10152714226826252_2757118845783657964_n

Er du helt ny i golf, er begynderafdelingen det helt rette sted for dig. Der er hjælpere, mulighed for spil med andre begyndere, holdtræning, og masser af frihed til på egen hånd at lære golfspillet at kende.

I Odsherred Golfklub er du begynder indtil du har bestået de indledende prøver, uanset om det går stærkt eller om du har brug for lidt mere tid.

Spil med os!

Mandag kl. 17:00 spiller vi sammen på de 9 overskuelige huller på 9-hulsbanen. ( efter 1. september starter vi kl. 16:30) Læs mere her.   

Short Game
Short Game er et sjovt spil, og for mange også et svært spil. Her er det de korte slag, der tæller, og tit er det de korte slag, vi taber på, når vi spiller ude på banerne. Derfor er det vigtigt at få trænet de korte og lange putts, de korte og lange chips samt bunkerslag. Der skal føres scorekort.

I begynderafdelingen sætter vi stor fokus på også at træne / spille Short Game. Derfor bruger vi også short game banen om mandagen til Spil sammen aftenerne.

Har du allerede nu lyst til at teste dine færdigheder, kan du tage DGU’s online regelprøve her.

Undervisning

10635994_10152714226486252_2380006475745989306_n

Vi kalder holdundervisning for “fællestræning”. Dette er et gratis tilbud til alle klubbens medlemmer. Begyndere tilbydes træning disse to ugedage:

Onsdag eftermiddag og lørdag formiddag. Se de aktuelle tidspunkter ved tilmeldingen. Har du bestået dit golfkørekort er der også træning søndag, søndag formiddag

Undervisningen er tilpasset dit niveau, og træneren har fokus på at give dig de nødvendige færdigheder, der skal til for at opnå spilletilladelse på 18-hulsbanen.

Tilmelding til træning er nødvendig. Tilmeld dig ved at kontakte træneren, Preben, på tlf. 30731423 eller elektronisk via din profil på GolfBox.

Print Friendly, PDF & Email