Nyt fra Begynderafdelingen maj 2020

Nyt fra begynderudvalget.

 Så er tiden kommet hvor vi igen åbner op for mandagsgolf – den 8. juni 2020  – men husk på at Corona virussen – er her stadig!

 Derfor overhold venligst retningslinjerne fra bestyrelsen og sekretariatet for færdsel på baner, øvelsesområder og klubhuset. Læs skilte og hold fornøden afstand.

Vi må ikke benytte døren fra receptionen til bagrum – hverken ind eller ud og omklædningsrummene er fortsat ikke åbne for adgang.Husk at afspritte og lad flagstangen på green blive stående – så vi mindsker smitterisikoen. Hav en ekstra handske med til riven.

 

Vi mødes som sædvanlig ved starterhuset ved 18-hulsbanen kl. 16.30 medbringende scorekort til den bane du er medlem af (9- eller 18- hulsbanen) du skal ikke tilmelde dig på forhånd, blot møde op i god tid.

Scorekortet afleveres til de fra begynderudvalget, der har vagten den pågældende dag, som herefter sætter dagens hold.

Såfremt du ønsker at deltage i spisning efter runden – bedes du skrive dig på listen til “Ugens Golfer” prisen er i år kr. 100,- plus evt. drikkevarer, som betales i restauranten.

Efter runden og senest kl. 19.15 (gerne før) afleveres scorekortet til den vagthavende, der laver dagens præmieliste, herefter vil der være præmieuddeling i Café Solvogn til dagens vindere.

Vores nye tiltag om fredagen, som vi kalder Åbenturnering – har vi indtil videre udsat til tidligst 1. juli 2020.

Ligeledes har vi udsat spil på Short Game banen indtil videre.

Husk 29. juni 2020 spilles der Texas Scramble på 18. hulsbanen, med efterfølgende spisning, tilmelding foregår i GolfBox.

Regelaften er planlagt til mandag den 6. juli 2020 kl. 19.30 til 21.00 efter begyndertræning – tilmelding til dette bedes foregå i GolfBox.

Nyt fra vores Pro træner Preben Daa.

Prøvemedlemmer (PM), starter op fredag den 29. maj 2020 kl. 18.00 til 19.00 – efterfølgende fredage ligeledes kl. 18.00 til 19.00 og søndage fra kl. 13.00 til 14.00.

Golfkørekortet (GK) starter lørdag 30.5 kl. 11.00 til 12.00 og efterfølgende onsdage kl. 17.00 til 18.00 og igen lørdage fra 11.00 til 12.00.

Preben Daa orienterer jer nærmere ved træningen.

Tiderne på dagene fremgår når man tilmelder sig på GolfBox – grundet forskellige kampagner, kan tiderne desværre variere på dagen.

 

Husk Golfens dag er i år søndag den 21. juni 2020 – ta’ meget gerne fat i nogle, som kunne være interesseret i golf🏌🏻‍♀️🏌️‍♂️.

 Skulle du have lyst til at være hjælper om mandagen – kontakt da vores formand Gert Andersen på mail gert1945@gmail.com.

Venlige golfhilsner fra Begynderudvalget.

Print Friendly, PDF & Email