Prøv golf gratis – Golfens dag 25. april

 

Vi starter kl. 09.30 og slutter ca. kl. 13.30 – husk påklædning efter vejrforhold og fastsiddende flade sko (ikke sandaler)

Endnu engang står vi klar til at byde nye golfspillere velkommen til at prøve golf.

Har du børn er du velkommen til at tage dem med, vores juniorafdeling står klar til at “lege” golf med børnene og du kan koncentrere dig om at tramme bolden 🙂

Har du overvejet golf, tænker du det er besværligt og ved du ikke hvordan du kommer i gang? – så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi har alt klar når du kommer – masser af frivillige hjælper, en god træner som introducerer dig til golf, samt en af Danmarks bedste 9-huls baner, som du får lov til at spille på, efterfølgende. Golfudstyr skal du heller ikke tænke på, det låner du af os.

Vi overholder alle retningslinjer i forhold til Covid 19, står klar med afsprittede golfkøller – dette behøver du ikke bekymre dig om.

Tilmelding er nødvendig:

Du kan  kontakte os på tlf. 59302076 eller sek@odsherredgolf.dk

Vi glæder os meget, og har sørget for fantastisk vejr.

Print Friendly, PDF & Email