GOLF SIXES 2022 – referat

Så var det atter blevet sommer i Odsherred Golfklub, og igen i år, havde Turnerigsudvalget inviteret alle klubbens medlemmer til den 3. udgave af klubbens udgave af en Golf Sixes Turnering.

32 eller 16 Hold havde tilmeldt sig, hvilket desværre var lidt mindre end sidste år, men nok til at Turneringen kunne gennemføres. Og dem som var med, var endnu en gang i festligt humør og var med på spøgen, så bilerne var blevet ”pimpet” i stor stil, og de var mødt op i holduniformer (samme farvekombinationer), så der var igen lagt op til en dejlig dag.

De morgenfriske mødte op i Campen kl. 7.30, hvor der blev serveret frisk morgenbrød fra bageren og en dejlig kop kaffe. Lidt over kl. 8.00, kunne Turneringsledelsen byde velkommen, og kort forklarer lidt om dagens indhold. Alle holdene var blevet inddelt i 4 puljer med 4 Hold, som nu skule møde hinanden i en Greensome Hulspil over maks. 6 huller. Og som i de tidligere år, blev der spillet på Hul 10 + 14-18 på den store bane. Kl. 8.30 lød hornet, og de første Matcher kom i gang.

Efter godt 1½ times spil, var den første Match overstået og Holdene fik point, alt efter resultatet af deres Match. Og mens resultaterne blev noteret, kunne der nyde en kort pause med lidt kaffe og kage. Herefter var det på den igen. Nu skulle der spilles nye 6 huller mod et af den andre Hold i puljen.

Da det var en varm dag, tog 2. runden lidt ekstra tid. Måske også fordi flere Matcher var tætte i denne runden. Det medførte, at 3. runde blev udsat med 10 min. Også fordi at skulle have en lille pause med noget at drikke, samt frugt og chokolade. Men humøret var højt hos alle, og intet var afgjort før 3. runde kunne sættes i gang.

Da klokken var ca. 13, var alle hold tilbage efter deres 3. match, så nu kunne det endelige resultat gøres op. Og mens der blev talt sammen, blev der serveret frokost som bestod af gode grillede pølser m/ brød, samt en kold øl/vand efter smag.

Den første semifinale mellem vindere i pulje A og B, var et opgør mellem Becherne og De Gæve Sønderjyder. Her var det Becherne som forstod at slå deres bold nærmest hullet på det meget forkortede Hul 10. Den anden semifinale som var mellem vinderne af pulje C & D, stod mellem Petersen/Kaas og Borgholt/ Dahl. Her var det Petersen/Kaas som viste hvor gode de er til det korte spil. Så den store final stod mellem Becherne og Petersen/Kaas.

Men inden blev spillet, var der også en ”trøste” finale mellem de 4 hold som var blevet Nr. 2 i deres pulje. Og igen var det en Shoot Out på det meget forkortet Hul 10, som skulle afgøre det. Hvert hold havde et slag på deltager, og så var det lige på og hårdt. Hvem kom nærmet hullet? Det var meget tæt, så målebåndet skulle frem. Men efter flere opmålinger, blev der fundet placeringerne fra nr. 5 – 7. Se resultaterne længere nede.

Da der ikke blev spillet om en 3. og 4. plads, var der således kun den store finale tilbage. Og her skulle man spille Hul 10 færdigt og ikke bare være nærmest hullet. Og med Par til både Becherne og Petersen/Kaas i både første og anden omgang, måtte vi ud i 3. forsøg, før vi fandt en vinder. Og med et slag meget tæt på hullet fra Petersen/Kaas i drivet, og et kikset 2. slag fra Becherne, måtte Becherne ser sig slået med endnu en Par fra Petersen/Kaas for 3. gang.

Herefter var der præmieuddeling som var sponsoreret af GolfExperten i Greve. Vinderne blev som følger;

  1. Plads: Petersen/Kaas
  2. Plads: Becherne
  3. Plads: De Gæve Sønderjyder
  4. Plads: Borgholt / Dahl

 

  1. Plads: Alle Gode Gane 3
  2. Plads: OB
  3. Plads: Black Nights
  4. Plads: Bobs’ in

Herefter takkede Turneringsledelsen for en dejlig dag, og håber at gense alle til næste år. Og ikke mindst, at se flere af klubbens medlemmer til den næste omgang Golf Sixes. Der er plads til 24 Hold i denne turnering under de nuværende forhold.

Turneringsudvalget


Print Friendly, PDF & Email