Nye medlemskaber i 2022

Vi forsøger hele tiden at tilbyde nøjagtig de medlemskaber, der passer til medlemmernes behov. På generalforsamlingen i maj 21 blev det vedtaget at teste 2 nye medlemskaber: Et Nr. 2 medlemskab og et Retrætemedlemskab i 2022.

Et Nr. 2 medlemskab er et Flexmedlemskab, som kun kan tegnes af personer, der allerede har et fuldtidsmedlemskab af en anden fuldgyldig golfklub med min. 18 huller. Medlemskabet giver fuld spilleret på vores 2 baner og fri adgang til hele træningsanlægget. Medlemskabet giver ikke ret til fri fællestræning. Kontingent i 2022 kr. 4.500.

Et Retrætemedlemskab er et Flexmedlemskab, som kan tegnes af medlemmer, som er fyldt 75 år (kan tegnes det år, man fylder 75). Det giver ret til at spille de første 9 huller på 18-hulsbanen.  Medlemskabet giver også ret til at spille 9-hulsbanen, giver fri adgang til hele træningsarealet og fri fællestræning. Kontingent i 2022 kr. 4.100.

Hvis du er interesseret i ét af disse nye medlemskaber, skal du rette henvendelse til sekretariat inden udgangen af november. Efter 1. december kan du ikke ændre dit medlemskab for næste år.

Print Friendly, PDF & Email