Referat fra Benny Brunkål

Det var med stor glæde, at der igen kunne afholdes den traditionsrige Brunkåls Turnering i klubben, idet 2020 udgaven blev aflyst pga. Corona restriktioner.

56 spillere havde meldt sig klar til at dyste i de mange rækker, og havde forudset vejret, og havde derfor iført sig det varme tøj, ogdet blev der brug for. En kold vind blæste over banen denne lørdag, og lidt regn blev det også til.

Men alle var klar, så da klokken blev 10.00, blev det hele sat i gang med trut fra hornet, og så gik det lystigt derudaf. Selvom det var koldt, gav det varmen at spille og hygge sig sammen, så der var højt humør i alle boldene, og det hjalp også, da Turneringsleder Henrik kom rundt med varm kakao, som kunne tilføjes lidt ekstra varme, hvis man havde lyst til dette.

Da klokken nærmede sig 14.30 kom de første hold ind, og alle deltagerne kunne nu se frem til dejlig brunkål som Benny og personalet have glædet sig til at servere. Da brunkålen var spist, var det blevet tid til at overrække præmier, og vinderne blev som følger;

Dame A-Række: Vinder = Winnie Bech – 36 Point, Runner Up = Joan Lund Olsen – 34 Point

Dame B-Række: Vinder = Jonna Stoltz – 33 Point, Runner Up = Vibeke Laursen – 30 Point

Herre A-Række: Vinder = Frits Guldbæk – 36 Point, Runner Up = Karsten Krüger – 36 Point

Herre B-Række: Vinder = Mogens Flemming Andersen – 34 Point, Runner Up = Ernst CC Lauring – 31 Point

Herre C-Række: Vinder = Søren Boserup Larsen – 39 Point, Runner Up = Henning Clemmesen – 34 Point.

Der blev også spillet Nærmest Flaget på alle PAR 3 hullerne, og her var det følgende som var de dygtigste:

Hul 2: Erik Andersen – 4,55m

Hul 5: Frank Viggo Rasmussen – 6,68m & Pernille Høst – 17,30m

Hul 8: Frank Viggo Rasmussen – 2,97m

Hul 12: Jens Nielsen – 1,53m & Winnie Bech – 4,54m

Hul 16: Per Bjørk – 8,49m

Dagen blev afsluttet med en stor tak fra Benny og Lisbeth, for den store opbakning og forståelse de har mødt fra medlemmerne, med alle de udfordringer som der har været gennem en sæson med forskellige restriktioner.herefter kunne vi gå til dagens højdepunkt, hvor der skulle trækkes blandt alle ØL-kortene om den fine præmie, som var et kroophold for 2 personer med golf.

Benny og Lisbeth havde fundet en rigtig fin Tombola rulletønde, og ud af den blev Poul Christiansen trukket som årets heldige vinder. Stort tillykke til Poul.

Henrik sluttede dagen af, med at på Turneringsudvalgets vegne, at takke alle dem som havde deltaget i årets turneringer, og kunne fortælle, at der venter et fyldigt program igen i 2022.

Print Friendly, PDF & Email